Sammenhæng mellem indeluftkvalitet og helbred

Dårligt indeklima har især været sat i forbindelse med luftvejssygdomme, uden at de præcise årsager er klarlagt. Projektet undersøger sammenhængen mellem indeluftens kvalitet og risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, lungesygdomme og kræft.

WP 2.1a Tværsnitsundersøgelser af indeluftkvalitet og helbredsmål

I samarbejde med projekterne i WP 1.1 og WP 3.1 måler vi indeluftens kvalitet i 60 boliger med overvejende midaldrende og ældre beboere fra CAMP-projektet (Copenhagen Aging and Midlife Biobank).

Formål

Vi forventer, at projektets resultater kan gøre det muligt at identificere faktorer i boligen og indeklimaet, der har betydning for udvikling af folkesygdomme, fx hjerte- og kredsløbssygdomme, lungesygdomme og kræft. Desuden vil vi anvende resultaterne til at forbedre kvaliteten af oplysningerne fra de store befolkningsundersøgelser, der omtales i WP 2.2-2.6.

Metoder

Beboerne udfylder spørgeskemaer om deres bolig og helbred. Vi måler deres lunge- og kredsløbsfunktion, og beboerne afleverer blod- og urinprøver. I disse prøver måler vi biologiske og fysiologiske markører for bl.a. betændelsestilstande, oksidativt stress, hjertekarfunktion, lungefunktion og skader på arvematerialet. Den udendørs luftforurening på deltagernes adresse vurderer vi ud fra viden om trafiktæthed, vejr og geografi. 60 af deltagerne undersøges 2 gange med 14 dages mellemrum, og deres følsomhed over for påvirkning fra trafikpartikler måles gennem 5 timer i et rum ud til Øster Søgade. 

WP 2.1b. Partiklers helbredseffekter i form af oksidativt stress, inflammation og vaskulær funktion ved intervention

Mindre forsøg antyder, at risikoen for hjertekarsygdom måske kan reduceres ved at fjerne partikler i indemiljøet. I projektet undersøger vi i samarbejde med WP 3.1 sammenhængen mellem koncentrationen af partikler i boliger hos midaldrende og ældre ikke-rygere i København og dertil knyttede helbredsmæssige effekter. Vi undersøger også muligheden for at reducere koncentrationen af partikler i hjemmene. De undersøgte personer er midaldrende fra CAMP (Copenhagen Aging and Midlife Biobank).

Formål

Tidligere, mindre studier over kort tid har vist tegn på forbedret karfunktion, når partikler fjernes fra indeklimaet. Dette projekt skal bekræfte, om de tidligere resultater kan gentages i større skala og over længere tid, ligesom vi søger en forklaring på, hvordan virkningen indtræder. Bekræfter resultaterne af dette projekt resultaterne af de tidligere undersøgelser, forventer vi, at projektet vil kunne anvise specifikke forebyggelsesmuligheder, der kan reducere hjertekarsygdomme og andre folkesygdomme, fx ved at reducere indendørspartikler ved filtrering. Projektet vil også give en bedre generel forståelse af hjertekarsygdommes mekanismer og de specifikke mekanismer, der knytter sig til eksponering for ultrafine partikler.

Metoder

Kvantiteten af partikler ændres i forsøgspersonernes boliger igennem 2 uger, som sammenlignes med 2 uger, hvor der ikke gøres noget. Det sker ved at hjælp af et opstillet luftfilter, der nedsætter boligens partikelforurening, både den der kommer udefra, og det som stammer fra beboernes eller naboernes daglige gøremål. Filteret er aktivt i 2 uger og inaktivt i 2 uger, uden det kan ses eller høres. Før, under og efter fjernelse af partikler måles lunge- og kredsløbsfunktion, og der tages en række blod- og urinprøver.

Vi måler:

• Ændringer i blodårernes evne til at slappe af
• Påvirkning af arvematerialet (DNA) i hvide blodlegemer
• Ændringer i form af forharskning (oxidation) af blodets fedtstoffer
• Betændelsesreaktioner (inflammation).