Indeluftkvalitet og midaldrendes helbred

WP 2.3

 

Dårligt indeklima har især været sat i forbindelse med luftvejssygdomme, uden at de præcise årsager er klarlagt. Men viden om udendørs luftforurening og passiv rygning peger på, at dårlig luftkvalitet også kan føre til kredsløbssygdomme og andre systemiske lidelser.

Formål

Projektets skal undersøge sammenhængen mellem indeluftens kvalitet og biologiske og fysiologiske indikatorer på risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme i en større midaldrende befolkningsgruppe i København.

Projektet samarbejder med Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB). Formålet med CAMB-forskningsprojektet er generelt at etablere en biobank og database med en række oplysninger om personer, der i 2009 var mellem 48 og 61 år, så man kan studere biologiske, psykiske og sociale faktorers betydning for, hvordan vi ældes.

Vi forventer, at projektets resultater kan identificere faktorer i boligen og indeklimaet, der har betydning for udvikling af folkesygdomme som hjerte- og kredsløbssygdomme, lungesygdomme og kræft.

Metoder

Ved hjælp af spørgeskemaer, blodprøver m.m. fra 7265 personer får vi detaljerede oplysninger om beboernes helbredsforhold, indeklima og boligforhold. Derudover vurderer vi luftforureningen på deltagernes adresse og forureningens mulighed for at trænge ind i boligen ud fra trafikbelastning, boligoplysninger, data fra BBR-registeret og viden om geografi m.m.

På længere sigt vil vi i registre kunne følge deltagernes helbred og evt. hospitalsindlæggelser for fx hjerte eller lungesygdomme.

Forskere

Portrait of Steffen Loft
Steffen Loft
Professor
Afdeling for Miljø og Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Portrait of Gabriela Karottki
Gabriela Karottki
Ph.d. studerende
Afdeling for Miljø og Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Portrait of Jette Hemmingsen
Jette Hemmingsen
Ph.d.-stipendiat
Afdeling for Miljø og Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Portrait of Annie Jensen
Annie Jensen
Laboratoriekoordinator
Afdeling for Miljø og Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Kommentér

Her på siden har du som medlem mulighed for at skrive beskeder og udveksle viden og erfaringer med andre fra CISBO's netværk.

Log ind eller opret profil for at skrive kommentarer