Program for konference 2012

Program

8.30 Indskrivning og morgenkaffe

9.00 Velkomst CISBO’s leder, professor Torben Sigsgaard og konferencens ordstyrer, overlæge Niels Ebbehøj, Bispebjerg Hospital.

9.15 Godt indeklima versus lavt energiforbrug: Hvilken viden mangler vi for at kunne løse dilemmaet mellem indeklima og energiforbrug? Vicedirektør Søren Tegen Pedersen, Energistyrelsen.

9.45 Bedre luftkvalitet i boligen: Hvordan kan vi nyttiggøre den nyeste viden om luftstrømme i boliger? Lektor Geo Clausen, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet.

10.15 Luftfugtighedens betydning: Hvordan påvirker luftens fugtindhold afgivelse og optagelse af skadelige stoffer og partikler? Professor Peder Wolkoff, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

10.45 Pause

11.15 Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

11.45 Sygdomme forårsaget af dårligt indeklima: Hvilke indeklimafaktorer skal ændres for at reducere omfanget af luftvejs- og hjertesygdomme? Professor Steff en Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

12.15 Konklusion på formiddagens program og oplæg til eftermiddagens gruppesessioner: Hvor kan CISBO’s forskning bringes i spil? Professor Torben Sigsgaard og overlæge Niels Ebbehøj.

12.30 Frokost og frisk luft

13.30 Gruppesessioner

Korte, indledende oplæg med efterfølgende diskussion

Gruppe 1: Lavenergiboligers indeklima

Lavenergiboliger har været kritiseret for dårlige indeklimaforhold. Hvor ligger de største udfordringer, og kan den seneste forskning om luftstrømme i boliger fx give nye løsninger på de modsatrettede hensyn til høj luftkvalitet og lavt energiforbrug? Indleder: Partner Klaus Ellehauge, Ekolab

Moderator: Udviklingschef Susanne Højholt, Saint-Gobain ISOVER a/s

Gruppe 2: Indeklimaet som salgsparameter

Der har gennem de seneste år været arbejdet på udvikling af både indeklimastandard og indeklimaindikatorer. Kan den seneste forskning om sammenhænge mellem sundhed og indeklima kvalificere dette arbejde, og er der et voksende marked for boliger med et beviseligt sundere indeklima?

Indleder: Teamleder Thomas Witterseh, Teknologisk Institut

Moderator: Direktør Thorkil Kjær, Astma Allergi Danmark

Gruppe 3: Overvågning af indeklimaet

En række nye teknologier giver mulighed for at indbygge overvågningsmekanismer i materialer og bygningsdele samt mulighed for at visualisere måleresultaterne. Hvilke parametre bør tillægges særlig betydning, og hvordan kan overvågning af disse forhold give beboerne mere magt over deres eget indeklima?

Indledere: Ingeniør Karsten Andersen, VELUX, og konsulent Marie Bruun Nielsen, DI Byggematerialer

Moderator: Seniorforsker Eva Møller, Statens Byggeforskningsinstitut

Gruppe 4: Indeklimamaskiner

Ud over ventilationssystemer med varmegenvinding faldbydes i stigende grad også en række andre mekaniske og elektroniske indretninger, som angiveligt forbedrer indeklimaet. Nogle forskningsresultater kunne tyde på en positiv sundhedsmæssig effekt af at bortfiltrere partikler fra indeluften. Går vi en fremtid i møde med generelt højere krav til luftkvaliteten, og hvilke teknikker virker?

Indleder: Direktør Christen Galsgaard, Dansk Ventilation

Moderator: Fagchef Belinda Marianne Eide Paulsen, Orbicon Leif Hansen

14.30 Pause

14.45 Opsamling på gruppesessioner og afsluttende diskussion. Overlæge Niels Ebbehøj

15.45 CISBO’s kommende forsknings- og formidlingsaktiviteter. Professor Torben Sigsgaard

16.00 Afslutning

Tilbage til konference