Konference '16

 
Omkring 130 var mødt op for at høre om resultaterne af CISBO's forskning og få forskernes anbefalinger til et sundere indeklima, da CISBO den 28. januar formelt afsluttede centret med en heldagskonference. I paneldebatten blev der bl.a. diskuteret ansvar og forhindringer, og hvad der skal til for at opnå et bedre indeklima.  Her er præsentationer, billeder og videointerviews fra konferencen samlet. 
 
Publikation med resultater
På konferencen udgav CISBO samtidig en publikation, der samler resultater og gode råd til et sundere indeklima. Publikationen henvender sig byggebranchen, sundhedspersonale og beboere.
 
 

Hvordan kan vi forbedre indeklimaet i vores boliger?

CISBO's fire forskningsledere præsenterede centrale forskningsresultater på konferencen.
 
Professor Geo Clausen, DTU BYG, satte fokus på kilderne til forurening i vores boliger, hvor madlavning og afbrænding af stearinlys er nogle af de væsentligste kilder til partikelforurening. Han fremhævede desuden betydningen af ventilation for indeklimaet i boligen. Se præsentation 
 
Professor Peder Wolkoff fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og hans forskningsteam har undersøgt, hvordan bl.a. duftstoffer og støv reagerer med ozon og kan danne nye kemiske stoffer. Nogle af disse kemiske cocktaileffekter kan påvirke luftveje og lunger. 
 
Professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet København fortalte om, hvordan simpel luftfiltrering kan forbedre luftkvaliteten markant ved at reducere antallet af partikler i indeklimaet. Det interessante er, at det har vist sig at være enkelt at rense luften indenfor. Se præsentation 
 
Professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet fortalte om deres studier i, hvilken effekt ultrafine partikler har på hjerte-kar-sygdomme og lungefunktion. Resultaterne viser, at øget partikelforurening giver nedsat hjerte- og lungefunktion og inflammation. Se præsentation 

CISBO Pecha Kucha

Inspireret af den japanske præsentationsstil ”Pecha Kucha” præsenterede syv CISBO-forskere resultater fra deres projekter. Se præsentationer herunder.
 
Partikelforurening i københavnske boliger
Lektor Gabriel Bekö, DTU
Tændte stearinlys stå for over halvdelen af forureningen i de undersøgte ikke-rygerhjem, herefter kommer madlavning som stegning og bagning kommer ind på en andenplads. 
 
Eksponering for mikroorganismer i boliger
Seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA
Der er flest skimmelsvampe og bakterier i boligen, når beboerne er hjemme. Om sommeren falder koncentrationen af bakterier, fordi beboerne lufter ud, men koncentrationen af svampesporer stiger. Se præsentation
 
Indeklimaets betydning for astma og allergi hos skolebørn
Ph.d.-stud. Gitte Juel Holst, Institut for Folkesundhed, AU
Børn, der er udsat for rygning i hjemmet har nedsat lungefunktion, og synlig fugt og skimmel i klasselokalerne er associeret med lavere lungefunktion. Se præsentation
 
Støv og ozons påvirkning af helbredet
Ph.d. MSc. Grethe Elholm, Institut for Folkesundhed, AU
Foreløbige resultater af forsøg med 60-70 årige, der er blevet udsat for hhv. støv, ozon og begge dele på en gang, viser, at der ikke er tydelig entydige symptomer. Men det ser ud til at påvirke lungerne. Se præsentation
 
Partiklers indvirkning på hjerte-kar-sygdomme
Ph.d.-stipendiat Kim Jantzen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Partikler og ozon i hjemmet har en negativ effekt på vores stamceller (endothele stamceller), og det ser ud til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Se præsentation
 
Fjernelse af partikler fra boligen
Seniorforsker Barbara Kolarik, SBi, AAU
Forsøg viser, at der er stor forskel på partikelreduktionen ved luftfiltrering i lejligheder. I de lejligheder, hvor der er en reduktion af partikler, kan man se en forbedring af karelasticiteten hos beboerne. Se præsentation
 
Betydning af øget ventilation i astmabørns hjem
Ph.d.-studerende Nina Viskum Hogaard, Institut for Folkesundhed, AU
Øget ventilation i astmabørns hjem får niveauet af CO2 og luftfugtigheden til at falde. Men det ser ikke ud til, at det har en effekt på børnenes medicinbehov. Se præsentation
 
Ordstyrer Ann Frisenborg Marker sørgede for, at deltagerne blev ventileret og fik bevæget sig undervejs i konferencen.
 
 
Efter frokost satte konferencens ordstyrer Ann Frisenborg Marker fra Teknologisk Institut gang i debatten. Spørgsmålene gik på, hvordan vi opnår et bedre indeklima, hvilke hindringer der er, og hvem der har ansvaret? Panelet bestod af projektmanager Henning Grønbæk, EXHAUSTO; afdelingslæge Lis Keiding, Sundhedsstyrelsen; professor Lars Gunnarsen, SBi, Aalborg Universitet København; partner og design director Signe Kongebro, Henning Larsen Arkitekter; professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; overlæge Niels Erik Ebbehøj, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
 
I debatten var der enighed om, at der i CISBO var genereret god og nyttig viden, som der fortsat skulle arbejdes videre på, da et godt indeklima er vigtigt for folkesundheden. Viden skal ud til byggeriets parter, men mindst lige så vigtigt, så skal de gode indeklimaråd kommunikeres videre til beboerne og brugerne af en bygning. For der er stadig mange, som ikke er klar over eller er opmærksomme på, hvad de skal gøre for at få et godt indeklima.
 
Deltagere engagerede sig livligt i debatten, der bl.a. handlede om, hvem der har ansvaret for at forbedre indeklimaet.
 
Det var svært at placere ansvaret for det gode indeklima, da det er delt mellem ejere og brugere. For selvom det er bygningsejerne, der skal reagere på fejl på en bygning og skal stå for vedligeholdelsen, viser CISBOs forskning også klart, at brugerne står for en stor del af forureningen af indeklimaet. Der blev foreslået en brugervejledning til boligen, men flere tvivlede på, at den ville blive læst. I stedet skulle det være intuitivt at bruge boligen. Det skal være naturligt at lufte ud eller tænde for emhætten.
 
En af konklusionerne var, at der stadig er brug for mere viden om indeklimaet og hvilken virkning, det har på vores helbred, indlæring i skolen osv. Der er behov for mere fokus fra politisk siden og ansvaret skal placeres. Det er dog vigtigt, at den viden, der allerede er, kommer ud og bliver brugt. Men der er stadig lang vej til brugerne og beboerne.
 
 
Som afslutning tog dagens moderator Ann Frisenborg Marker en snak om CISBO's fremtid med leder af CISBO, professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Torben Sigsgaard var stolt af arbejdet og resultaterne i CISBO. Han takkede Realdania for den økonomiske støtte og alle involverede i centeret, som har bidraget med ny viden og forskning. Torben Sigsgaard mente, at CISBO har skabt betydningsfuld ny viden om indeklimaet i boliger. Selvom CISBO afsluttes, fortsætter samarbejdet i nye projekter, og der skal rejses midler til mere forskning. Så selvom CISBO formelt slutter nu, er han sikker på, at det positive samarbejdet mellem forskerne fortsætter, og han håber, at også CISBOs netværk af praktikere vil fortsætte.
 
CISBO-konferencen fyldte auditoriet på Aalborg Universitet København. Omkring 130 deltog i heldagskonferencen.
 
 
Konferencen sluttede af med netværkscafé, hvor debatten om indeklima fortsatte mellem forskere og byggebranchefolk. 

Foto og video: Greg McQueen

Konference