Baggrund

Dårligt indeklima har væsentlig betydning for udviklingen af folkesygdomme som astma og allergi. Det er sygdomme med en markant stigende forekomst i Danmark de seneste årtier. Herudover har indeklimaet i bygninger også betydning for forekomsten af alvorlige hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Indeklima omfatter dels fysiske forhold som temperatur, belysning og luftskifte, dels en række kemiske og mikrobiologiske påvirkninger (forureninger). Inden døre udsættes vi for talrige påvirkninger fra indeklimaet i form af luftforureninger, støj, træk, dårligt lys m.v. En række af de byggetekniske valg under projektering, udførelse, vedligeholdelse og drift af byggeri har betydning for indeklimaet og dermed også konsekvenser for brugernes sundhed, deres velvære og deres præstationer. De byggetekniske valg påvirker forskellige forhold i indeklimaet, bl.a. udeluftskifte, luftfugtighed, partikelkoncentration og koncentrationen af kemiske forureninger i indeluften.

Vidensgrundlaget på indeklimaområdet er mangelfuldt og gør det ikke muligt i tilstrækkelig grad at forudsige, risikovurdere og planlægge indeklimaets egenskaber, så sundheden fremmes. Den utilstrækkelige viden indebærer, at indsatsen for sunde bygninger i både projektering, udførelse og drift ikke kan gøres tilstrækkeligt målrettet, men derimod sker delvis i blinde. Der mangler kort sagt viden på dette område.

Centrets aktiviteter fokuserer på indeklima i boliger. Begrundelsen herfor er, at

  • boliger udgør den væsentligste del af bygningsmassen (60%).
  • vi - i et hverdagsdøgn – i gennemsnit opholder os lidt over 16 timer i egen bolig
  • indeklimaets betydning i boliger er ikke undersøgt i tilnærmelsesvis samme omfang som for arbejdspladser og undervisningsmiljøer

Centrets aktiviteter fokuserer desuden på centrale faktorer af betydning for indeklima og sundhed i boliger: Fugtforhold, partikler i luften og kemikalieforurening. Centrets overordnede mål er via en vidensudvikling om disse faktorer og deres samspil at skabe et bedre vidensgrundlag for planlægning af sundere boliger og hermed bidrage til en forbedring af beboernes sundhedstilstand.

  • At øge vores viden om fugts betydning for sundheden med henblik på at etablere et grundlag for en bedre styring af fugtforholdene og kontrol med sekundære forureninger af f.eks. mikroorganismer der er betinget af fugt i bygningerne.
  • At øges vores viden om partiklers betydning for sundheden med henblik på at skabe forudsætninger for en begrænsning af indeluftens indhold af skadelige partikler.
  • At øge vores viden om kemikaliers betydning for sundheden med henblik på begrænsning af den kemiske forurening af indeklimaet.

CISBO vil fokusere på:Der ses på befolkningen i almindelighed og på følsomme grupper med særlige behov, som f. eks. kan tilgodeses, når der bygges nye boliger eller gennemføres renovering i den eksisterende boligmasse. Børn, allergikere/astmatikere, personer med kroniske lungelidelser og hjerte-karsygdomme er eksempler på særligt følsomme grupper, som vil komme til at udgøre en stigende del af befolkningen i de kommende år. Der ønskes tilvejebragt anbefalinger, som vil kunne føres tilbage til boligbyggeriet til gavn for hele befolkningen. Tiltag, der gavner de mest sårbare grupper, vil også have en positiv indflydelse på den generelle befolkning.

Med baggrund i målsætning og forskningshypoteser er der udarbejdet en forskningsplan for centret.

Forskningsplanen bygger på en kombination af flere centrale metoder, herunder:

  • Målinger af indeklimaets tilstand, herunder spændvidden af eksponeringen (de påvirkninger, vi udsættes for) i danske boliger
  • Udnyttelse af eksisterende befolkningsundersøgelser til undersøgelse af sammenhængen mellem eksponering og sundhed
  • Interventionsundersøgelser, hvori sundhedseffekter af byggetekniske indgreb undersøges
  • Kontrollerede laboratorieforsøg, hvori mere specifikke sammenhænge mellem byggeteknik, eksponering og sundhedseffekter undersøges